Ansøg om midler til små, hurtige innovationssamarbejder
14. juni 2023

Nu kan virksomheder (SMV’er) med/uden GTS-institutter og universiteter i Danmarks energiklynge søge innovationsmidler til samarbejder i mindre innovationsprojekter gennem Energy Cluster Denmark.
Vil du udvikle nye energiteknologiske løsninger indenfor enten energiinfrastruktur, energiproduktion, energieffektivitet, energilagring og/eller sektorkobling/systemintegration og digitalisering? Energy Cluster Denmark indkalder SMV’er og GTS-institutter, der vil udvikle projekter indenfor energiklyngens fem faglige fokusområder. Eksempler kan være feasibility-studier, tests, proof-of-concepts, mm.
Forudsætninger
- Innovationsprojektet skal matche et eller flere af Energy Cluster Denmarks fem faglige fokusområdersom er energiproduktion, energiinfrastruktur, energilagring og energieffektivitet – med sektorkobling, systemintegration og digitalisering som fællesnævner.
- Innovationsprojektet skal matche Energy Cluster Denmarks gældende Roadmap
- Innovationsprojektet skal have et kommercielt potentiale i forlængelse af projektperioden
- Innovationsprojektet skal sikre virksomhedsinvolvering
- Innovationsprojektet skal kunne realiseres indenfor projektperioden
Kriterier
- Projektet skal bestå af minimum to virksomheder og mindst halvdelen af virksomhederne skal være SMV’er.
- Der er mulighed for at tilknytte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) eller et universitet til innovationssamarbejdet. Det skal være en eller flere af følgende: Alexandra Instituttet, DBI, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut. Budgettet til GTS/Uni ligger på ca. 1/3 af budgettet til virksomhederne.
- Virksomheder, der ønsker at deltage, skal underskrive en erklæring om de minimis-støtte (lovlig statsstøtte).
- Virksomheder kan modtage 25% i støtte. Der kan regnes med standardsats på 373 kroner/t eller pr. lønseddel.
- GTS-institutter og universiteter kan modtage fuld støtte.
- Projektet skal være afsluttet inden 31. december 2024.
- Midlerne udmøntes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og efter gældende regler.
- Der er en kort intern sagsbehandling i ECD, og I har derfor mulighed for at komme hurtigt i gang.
- Frist: Opslaget her fjernes når midlerne er uddelt.
Sådan søger du
For at søge om midler til innovationssamarbejder gennem Energy Cluster Denmark skal du udfylde et ansøgningsskema.
Hent ansøgningsskema
Send din ansøgning på e-mail til mvl@energycluster.dk – hurtigst muligt og først til mølle såfremt projektkravene er opfyldt.
Kontakt
Har du spørgsmål til din ansøgning – eller vil du tale om mulige projektforslag med os? Kontakt projektleder Marie Vedel ved Energy Cluster Denmark på mvl@energycluster.dk eller +45 2265 4600
Støttet af:

