Innovationsnetværk: Fremtidens fjernvarme #3 – Digitalisering i fjernvarme

30. november 2022 – 14:00 – 16:30 Center Danmark, Vendersgade 74, 7000 Fredericia, Danmark

Energy Cluster Denmark tilbyder nu en række innovationsnetværk eksklusivt til vores medlemmer. Det er gratis for medlemmer at deltage og det er muligt at deltage i flere innovationsnetværk pr. medlem.

De nye innovationsnetværk er stedet, hvor virksomheder, videninstitutioner og andre medlemmer i Energy Cluster Denmark kan mødes og videndele udelukkende indenfor teknologiudvikling, nyeste viden og forskning indenfor en række energiteknologiske områder. Denne gang inviterer Center Danmark netværksmedlemmerne inden for til oplæg, diskussion og Open Space Techonology ift. temaet Digitalisering i fjernvarme. Vi glæder os til at se medlemmerne til den sidste udgave af Innovationsnetværket: Fremtidens fjernvarme.

Dagens udgave vil have fokus på den digitale infrastruktur til den grønne omstilling hos dagens vært, Center Denmark, og hvordan der arbejdes med at frisætte data i energisektoren med henblik på at skabe nye digitale forretningsmodeller og i denne kontekst, tilvejebringe løsninger, der kan være med til at høste potentialerne i digitalisering af fjernvarmen.

Dagens faglige oplæg kommer fra fjernvarmebranchen, hhv. Dansk Fjernvarme og TREFOR fjernvarme, hvor der arbejdes med realisering af besparelser i fjernvarmen ved øget digitalisering, et potentiale, der på landsplan anslås til at have et besparelsespotentiale på 240-800 millioner kroner årligt ved intelligent styring af fjernvarme. Dette potentiale kan stige yderligere ved den accelererende udrulning af fjernvarme i mange områder.

(Fra kl. 13:45 — registrering og netværk)

14.00
Velkomst
v/ Energy Cluster Denmark
– Nyt fra energiklyngen
– Intro til dagens program

14.10
Bordet rundt — max 30 sek. til hver deltager (navn, firma og begrundelse for deltagelse)

14.20
Værten har ordet: Digital infrastruktur til den grønne omstilling
v/ Flemming Pors Knudsen, Head of Innovation, Center Denmark
& Tore Friis Gad Kjeld, Product Manager, Center Denmark

14.40
Dagens faglige oplæg
– del 1: Digitalisering af fjernvarme: hvad er status lige nu?
v/ Steen Kramer Jensen, Projektleder, Dansk Fjernvarme

15.10
Dagens faglige oplæg
– del 2: Digitalisering af fjernvarme: potentialer og værktøjer
v/ Helge S. Hansen, Varmeforsyningschef, TREFOR

15.40
Open Space Technology sessions

16.30
Afrunding –Tak for i dag og uformel afslutning — man er velkommen til at forsætte netværksdelen

Vær venligst opmærksom på at dette event-tilbud kun gælder medlemmer af Energy Cluster Denmark.

Støttet af: