Roadmap for grønne brændstoffer til transport og industri – Workshop 2/3

22. april 2021 – 14:00 – 18:00 TEAMS

Deltag i et bredt partnerskab omkring udvikling af et Roadmap for Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-2-X m.m.)

Innovationsfonden har afsat 700 mio. kr. til at investere i missionsdrevne projekter i de kommende år indenfor bl.a. Grønne brændstoffer til transport og industri.

Dansk Center for Energilagring (DaCES), seks universiteter, Energy Cluster Denmark (ECD) og Maritime & Logistics Innovation Denmark (MARLOG) har taget initiativ til at samle et bredt partnerskab omkring Grønne brændstoffer til transport og industri i forbindelse med InnoMission 2, hvor mange danske virksomheder, universiteter, GTSu2019er og internationale partnere vil deltage og udvikle fremtidens grønne brændstoffer.

Partnerskabet vil samarbejde om at udvikle et Roadmap, der skal bidrage til at dansk forskning, innovation og erhvervsliv kan løse de store udfordringer, som er afgørende for at opfylde regeringens klimamål for 2030 og 2050 – og samtidig understøtte, at der skabes arbejdspladser og eksport.

De initiativtagende organisationer vil samlet agere neutral mødeplatform og facilitere en involverende proces omkring udvikling af en køreplan for Grønne brændstoffer til transport og industri i Danmark. Virksomheder, universiteter og relevante aktører vil identificere de største udfordringer og muligheder på kort og langt sigt for at lykkes frem imod 2050. Processen vil sikre, at virksomheder og viden institutioner i videst muligt omfang kan dele de informationer om teknologiudvikling indenfor missionen, som er muligt.

Professor Anker Degn Jensen, DTU Kemiteknik er udpeget formand for det samlede partnerskab, og de initiativtagende organisationer vil understøtte formanden i udarbejdelse af den endelige køreplan. Partnerskabet har hyret COWI til at bistå med planlægning, proces, leverancer og udarbejdelse af det endelige Roadmap (30 sider), der skal indsendes til Innovationsfonden den 12. maj 2021.

Der inviteres til følgende workshops med henblik på at udarbejde Roadmappen:

  • Workshop 1 afholdes d.13. april kl. 14.00-18.00 (teams): Foreløbigt input til Roadmap
  • Workshop 2 afholdes d. 22. april kl. 14.00-18.00 (teams): Foreløbigt udkast til Roadmap
  • Workshop 3 afholdes d. 5. maj kl. 16.00-18.00 (teams): Endeligt udkast til Roadmap for sidste kommentering.