Invitation til Energy Cluster Denmarks Kick-Off Events!

05/11 2020

Kom med, når vi får energien til at strømme!

Etableringen af Danmarks nye klyngeorganisation for den samlede energisektor skal fejres med manér – og du er inviteret med, når vi går live fra vores forskellige kontorer rundt om i Danmark og går i dybden med vores fem faglige fokusområder, herunder energiproduktion, energilagring, energiinfrastruktur, energieffektivitet samt sektorkobling, systemintegration og digitalisering.

Vi vil – geografisk set – komme rundt i det danske energilandskab, hvor ECD i dag er repræsenteret i hele landet, og grave os ned i de mange spændende projekter vi allerede driver samt vise, hvordan du som medlem får mulighed for at deltage i de mange spændende aktiviteter og projekter, der både er igangværende, men også dem, som er på tegnebrættet hvad angår innovationsprojekter, videnbro aktiviteter og internationalisering.

 

Deltag i vores Kick-Off events og bliv inspireret af de flere inspirationstalere fra bl.a. Danfoss, EWII, INEOS og EnergiDanmark samt et væld af SMV’er inden for energiområdet, der medbringer praktiske eksempler for at give dig indblik i, hvordan du opnår værdi gennem et Energy Cluster Denmark medlemskab – både i dagligdagen og i fremtiden.

Tilmeld dig 1 (eller flere!) af de 5 online Kick-Off Events, hvor vi hver gang zoomer ind på et af vores faglige fokusområder – og giver dig et klart billede af, hvordan du kan blive en del af morgendagens energiteknologiske løsninger med et medlemskab hos os.
 

Sæt kryds i kalenderen

17/11 Energiproduktion

18/11 Energiinfrastruktur

19/11 Energilagring

24/11 Energieffektivitet

25/11 Sektorkobling, systemintegration og digitalisering