FRECON valgt som leverandør til Ørsted

15. november 2022

Pressemeddelse:

Det er med stolthed og ydmyghed, at FRECON har indgået aftale med Ørsted om samarbejde om udvikling af vindmølleløsninger i Danmark, Polen, Holland og England.

I dette nye, spændende samarbejde skal FRECONs ingeniører bidrage med kompetencer inden for mekanisk konstruktion, beregning af laster og i særdeleshed strukturel beregning og verifikation, der understøtter Ørsteds udvikling af nye offshore vindmølleparker.

”FRECON har rigtig mange års erfaring med udvikling af løsninger til vindmølleindustrien, både onshore og offshore”, siger adm. direktør Ida Rasmussen. ”Særligt vores store ekspertise inden for mekanisk konstruktion, strukturelle løsninger og avancerede simuleringer forventer vi at kunne bringe i spil i det nye samarbejde med Ørsted”.

Det nye samarbejde er allerede godt i gang. FRECON ser frem til et langvarigt og værdiskabende samarbejde med Ørsteds team.

 

For spørgsmål:
Adm. direktør, Ida Rasmussen, +4551393727 / ir@frecon.dk

Information:

FRECON A/S er et ingeniørhus stiftet i 1999. Her er man specialiseret i mekaniske løsninger fra stort industrielt udstyr til små mekaniske værktøjer og komponenter. Bl.a. til vindmøllebranchen, fødevarebranchen og metal- og maskinindustrien. Hovedkontoret ligger i Horsens, men der er yderligere lokationer i Esbjerg og i Tommerup på Fyn.