Kursus: Strategi for indmelding til markederne for systemydelser

18. december 2023

Den 18. januar afholder Strategirummet kursus i strategi for indmelding til markederne for systemydelser.

Formål

Formålet med kurset er at give deltagerne praktisk erfaring med – og indsigt i – indmelding til markederne for systemydelser og til spotmarkedet.

Indhold

På dette kursus arbejder vi med at udvikle strategier for indmelding til markederne for systemydelser. Det gør vi for forskellige typer elproduktionsanlæg og for aggregerede forbrug. Det sker ved at hver deltager vælger en anlægstype og indmelder til de forskellige typer elmarkeder i Excel-modellen ”System Service Market Simulator” (SSMS). Efter hver indmelding og tilbagemelding fra markedet, drøfter vi i plenum indmeldingsstrategierne.

Målgruppe

Kurset er tilegnet dem, der arbejder med indmeldingsstrategier til markederne for primær-, sekundær- og tertiær regulering samt spotmarkedet – eller som skal i gang med det.

Det forudsættes, at du har en basal forståelse af spotmarkedet og markederne for systemydelser.

System Service Market Simulator

På kurset anvender vi System Service Market Simulator (SSMS), der er et værktøj, der bruges til at få praktiske erfaringer med indmelding til markederne for systemydelser, og hvordan disse indmeldinger spiller sammen med spotmarkedet. På kurset vælger du og de andre kursister at være en aktør, der administrerer driften af et anlæg, der kan levere systemydelser (drift af vindmølle, drift af kraftvarmeværk, aggregator for elbiler, aggregator for frysehuse, mv.) og så gennemgår vi markeder (aFRR, FCR, mFRR (kapacitet), Spot, mFRR (regulerkraft) i den rigtige rækkefølge. SSMS-værktøjet er tidligere blevet afprøvet på et kursus for systemydelser på Syddansk Universitet, med to afdelinger for systemydelser hos Energinet og på kurset: ”Introduktion til systemydelser” (20. november 2023).

Deltagerne har ved hver evaluering fortalt, at de har fået større forståelse for, hvordan de forskellige markeder spiller sammen. Tilbagemeldingerne har også vist, at hvis man for alvor skal have noget ud af at arbejde med SSMS-værktøjet, kræver det, at der afsættes 3 – 4 timer til markedssimuleringen.

Undervisere

Flemming Nissen er underviser og kursusleder. Han har en baggrund som ansvarlig for F&U og forretningsudvikling i Elsam og Dong Energy samt lektor på SDU. Han er ejer og direktør for Strategirummet, der er en virksomhed, der udvikler formidlingsværktøjer inden for energiområdet, og holder kurser. Han har sammen med Søren Rodahl Thisted udviklet SSMS-værktøjet.

Søren Rodahl Thisted er studerende på Syddansk Universitet inden for Energisystemer. Han har etableret sit eget firma – SøST, som rådgiver inden for energiområdet. På kurset er han teknisk ansvarlig for afvikling af rollespillet.

Program

12.00 – 13.00 Frokost til dem, der vælger det

13.00 – 13.45 Forberedelse af markedssimuleringen med SSMS

13.45 – 16.30 Markedssimulering med løbende drøftelse af indmeldingsstrategier

16.30 – 16.40 Fælles evaluering af kurset

Tilmelding og informationer

Kurset finder sted den 18. januar 2024 kl. 12.00 til 16.40 i Fredericia (placering følger).

Prisen er:

  • 3000 kr. (eksklusive moms) med frokost
  • 2700 kr. (eksklusive moms) uden frokost

Tilmelding sker til Flemming Nissen fn@strategirummet.dk.

Oplys dit navn, din titel og din arbejdsplads, din e-mailadresse, din faktura-adresse, evt. EAN-nummer og indkøbs-ordrenummer.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Flemming Nissen – Tlf. 20579736 E-mail: fn@strategirummet.dk.

Virksomheder og myndigheder kan også få adgang til at bruge SSMK-modellen internt i deres organisation. Se muligheden her: https://e2g.dk/traeningslokale-vedr-systemydelser/

Se andre kursusudbud fra Strategirummet her: https://www.strategirummet.com/kurser-2