A-LEAF Specialized Consulting med hovedkontor i Hadsten kan i år fejre 10-års jubilæum siden stifter Anders Grimstrup-Larsen oprettede konsulentvirksomheden. Der har været fart på, og A-LEAF er gået fra 1 til over 100 medarbejdere på de ti år og en omsætning på over 90 mio. kr. årligt.
”Man kan roligt sige, at vi har haft en god solid medvind gennem de 10 år, og den niche, som jeg så i markedet tilbage i 2003, viste sig at være holdbar. Vi har gennem årene fastholdt strategien om at være dybe specialister i rådgivning af vindmøllebranchen, opbygning af datacentre samt infrastrukturprojekter med særligt fokus på projekt-, sikkerheds- og kvalitet ledelse af stålkonstruktioner,” forklarer Anders Grimstrup-Larsen CEO og stifter af A-LEAF Specialized Consulting.
I dag har han mere end 100 ansatte fordelt på en række lande som f.eks. Spanien, Polen, Norge, Taiwan, Tyskland og USA. De seneste to år har A-LEAF været i gang med en gigantisk vækstrejse, der har resulteret i, at virksomheden har ansat 50 nye medarbejdere. A-LEAFs kunder er førende udviklere i renewable energy på et globalt marked samt aktører i internationale projekter inden for infrastruktur og datacentre.
”Som konsulenthus og betroede rådgivere for vores kunder så er vi dybt afhængige af at have de dygtigste medarbejdere ansat, og det er jeg ikke i tvivl om, at vi har i dag. Det er A-LEAFs mange konsulenter, ansatte på hovedkontoret og eksterne rådgivere, som er nøglen og årsagen til vores succes. Vi står i dag på et solidt fundament med tre kerneområder, og det betyder, at hvis der er uro i det ene, så har vi opgaver i de to andre,” påpeger Anders Grimstrup-Larsen.
Den seneste store udvidelse af virksomheden er sket i USA, hvor A-LEAF er supportere på bl.a. to store offshore vind projekter. De amerikanske projekter har betydet, at A-LEAF har startet kontor op i Boston, New Bedford og Dallas TX for at komme tættere på de amerikanske vindprojekter, og her sidder i dag syv medarbejdere.
”Vi er utrolig stolte over at have vundet de to store opgaver i USA. Opgaverne er lige ind i vores kerneområde, hvor fokus er på projekt-, sikkerheds- og kvalitet ledelse af offshore vind projekter og stålkonstruktioner, som vi har en dyb ekspertise i. USA bliver vigtig for os i fremtiden, og vi skal leve af at flytte vores knowhow til amerikanerne.
Men også Tyskland er et vækstområde for os, og med etableringen af vores landekontor i Hamborg i 2022 har vi fået foden inden for hos de store globale udviklere.
Vi har lavet aftaler omkring levering af specialister på projekter i Polen og Baltikum de kommende 2-3 år med optioner på mulige forlængelser. Vi skal på disse nye markeder, som på de historiske markeder, tilsikre, at vi supporter vores kunder med en know-how transfer,” fortæller Anders Grimstrup-Larsen.
Danmark er stadig et meget vigtigt område for A-LEAF, og foruden hovedkontoret i Hadsten, så har man etableret kontor på Esbjerg Havn og ved Lindø på Fyn.
”Med kontorerne i Esbjerg og Odense er vi fysisk til stede på de lokationer, hvor vi mener, at fremtidens grønne produktion kommer til at foregå. Der ligger en række meget store og spændende projekter på tegnebrættet her i Danmark omkring offshore vindparker, som vi selvfølgelig gerne vil være en del af,” forklarer Anders Grimstrup-Larsen.
De seneste to regnskabsår har A-LEAF kunnet præsentere en fremgang på 50% i omsætningen pr. år, og i 2022 nåede omsætningen over 90 mio. kr. Regnskabet for 2023 forventes at forblive status quo grundet investeringer i nye landekontorer og selskaber i udlandet. Derimod er forventningerne til 2024 en vækst på yderligere 25%.
Den eksplosive udvikling har betydet, at man har valgt at udvide organisationen på hovedkontoret, og fire nye ansigter er netop startet hos A-LEAF. Det er Thomas Nørgaard Jacobsen, Executive Assistant, Allan Rønne Gudbergsen, Head of Recruitment & Operations, Lasse Nygaard Christensen, CFO, og Jens Olsen, Strategic advisor.
Ansættelsen af det nye team er et led i den vækststrategi, som er i fuld gang hos A-LEAF. Den nye ledelse skal være en stærk drivkraft i at gøre A-LEAF stærkere i nuværende og kommende markeder, lokalt og internationalt.
Anders Grimstrup-Larsen ser positivt på fremtiden og mener, at tiden også er moden til at kigge nye steder hen i forhold til fremtidens teknologi inden for vind, infrastruktur og datacentre.
”Vi er i proces og har blikket mod Kina for at afsøge, hvilken rolle kineserne kommer til at spille på fremtidens levering af teknologier til energibranchen. Der er ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt at kende til deres produkter, og flere europæiske producenter kunne købe ind i Kina. Det betyder for os, at der med sikkerhed vil komme et stort fokus på projekt-, sikkerheds- og kvalitet ledelse af de produkter, og derfor indhenter vi allerede nu viden og ekspertise på det område,” pointerer Anders Grimstrup-Larsen.
Han nævner samtidig, at A-LEAF med den nuværende erfaring har kunnet skrive en drejebog, som kan rulles ud i de lande og områder, hvor markedet for vind, offshorevind og infrastruktur vil udvikle sig. Dermed forventer han yderligere etableringer af kontorer på relevante markeder.
10-års jubilæet fejres med en åben reception for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere torsdag d. 14. september kl. 14.00 – 20.00 i firmaets hovedkvarter Østergade 9 i Hadsten.
Fakta om A-LEAF
A-LEAF fejrer 10-års jubilæum torsdag d. 14. september med reception i hovedkontoret Østergade 9 Hadsten.
A-LEAF har speciale i rådgivning, projekt- og kvalitet ledelse og udførsel i vindmøllebranchen, datacentre samt infrastrukturprojekter.
A-LEAF har hovedkontor i Hadsten og afdelinger på Esbjerg Havn, Odense Havn/Lindø. Desuden har man kontorer i følgende lande: USA, Taiwan, Indien, Egypten og Tyskland.
A-LEAF har i dag 100 konsulenter og administrative medarbejdere fordelt på de otte kontorer rundt i verden og udfører opgaver i bl.a. Taiwan, Vietnam, Egypten, hele EU, GB og USA.
A-LEAF er stiftet i 2013 af Anders Grimstrup-Larsen.
Nøgletal
Kontakt
For yderligere oplysninger, så kontakt Anders Grimstrup-Larsen, Stifter og CEO, på tlf. +45 21 61 82 22 eller mail agl@a-leaf.dk
Læs mere om A-LEAF på www.a-leaf.dk