Missionen er klar: Forskere vil kortlægge det danske landskab for CO2

Skal den lagres, hvor skal den komme fra og hvad skal vi bruge den til? Spørgsmålene om fremtidens arbejde med CO2 er mange, og derfor har forskere fra Aalborg Universitet sat sig for at kortlægge den samlede danske indsats. Det sker i flere projekter under INNO-CCUS-partnerskabet.

Kombinationen af et kulstofatom og to oxygenatomer vil i fremtiden få en direkte indvirkning på den grønne omstilling og energirelaterede produkter som grønt flybrændstof eller i landbruget.

Det fortæller Jakob Zinck Thellufsen, lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet. Han er sammen med flere forskerkolleger en del af en række projekter, der ser på fremtiden for CO2 i det danske, det europæiske og det globale energisystem.

”Helt kort handler vores arbejde om at understøtte, at vores politikere, virksomheder og myndigheder kan træffe de rigtige beslutninger. Det hele begynder for alvor nu, når det gælder CO2’ens nye rolle i samfundet, så det handler om at være klar fra start,” siger Jakob Zinck Thellufsen og fortsætter:

”Vi vil skabe et overblik for alle parter, der arbejder med CO2 som felt, lidt a la et GIS-kort, som mange sikkert kender fra deres kommune – et samlet overblik over det hele, hvor man kan zoome ind på noget specifikt. Der ligger allerede mange oplysninger om punktkilder, lagringsmuligheder og anvendelsen, fx til grønne brændsler. Det, vi ønsker, er at kortlægge det hele i en samlet oversigt,” siger Jakob Zinck Thellufsen.

Balancen i 2045 og 2050

Forskningen i fremtidens CO2-landskab fra Aalborg Universitet er en del af INNO-CCUS-partnerskabet, som er støttet af Innovationsfonden. Jakob Zinck Thellufsens team er blandt andet med i projekterne Large Scale Integration of Carbon Capture in Energy Systems og CCUS-Infrastructures, der begge handler om udviklingen af Danmarks kompetencer indenfor CCUS – fangst, brug og opbevaring af CO2.

”For at CCUS skal blive en succes og bidrage effektivt til den grønne omstilling frem mod 2045 og 2050 kræver det mere end teknologiske løsninger. Vi er nødt til at sikre de nødvendige økonomiske, juridiske og politiske rammer, og vi skal have opbakning fra befolkningen. Derfor er vi stolte af at understøtte projekter som CCUS Infrastructures, der gøder jorden for en koordineret indsats og har fokus på nødvendige samfundsaspekter, ” siger Karina M. Søgaard, Partnership Director for INNO-CCUS.

Ifølge Jakob Zinck Thellufsen opererer han og kollegerne på Aalborg Universitet aktuelt efter tre hovedspørgsmål om CO2.

”Vi undersøger mængderne, infrastrukturen og Danmarks rolle i forhold til udlandet. I de næste tre-fire år vil vi fx se på muligheden for at transportere CO2’en. Skal den i rør eller på lastbiler – eller måske begge dele, når den skal rundt. Et vigtigt spørgsmål i forhold til udlandet er også, om vi skal tage imod en masse CO2 til lagring i den danske undergrund fra andre lande,” siger Jakob Zinck Thellufsen.

”Aktuelt arbejder vi på overblikket og den fortælling om CO2, det kaster af sig. Vi ser frem til at dykke dybere ned i forskningen af området, der kommer til at få enorm stor indflydelse på den grønne omstilling og dermed også vores energisystem,” siger han.

Mere om innovationsprojekter og INNO-CCUS

Innovationsprojektet Large Scale Integration of Carbon Capture in Energy Systems er støttet af Innovationsfonden med 2,9 mio. kroner som en del af INNO-CCUS-partnerskabet. Det samlede budget for projektet er på 3,5 mio. kroner, og partnerkredsen består af Aalborg Universitet, En2Save og Greenport North. Projektet slutter i 2026.

CCUS-Infrastructures-projektet er ligeledes en del af INNO-CCUS-partnerskabet og har modtaget støtte på 3,2 mio. kroner. Forløbet involverer Aalborg Universitet, Ørsted og Total Energies og har et samlet budget på 4,4 mio. kroner. CCUS-Infrastructures slutter i 2027.

INNO-CCUS er et af fire missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, som skal gøre Danmark til et grønt foregangsland.

Læs mere på www.inno-ccus.dk