DecomBlades

Udfordring
I dag kan 85 til 95% af en vindmølle genanvendes, men omkostningseffektiv genanvendelse af kompositmaterialerne i vingerne er fortsat en udfordring. På verdensplan er anslået 2,5 millioner tons kompositmaterialer i øjeblikket i brug i vindmøller.

Vindenergiindustrien producerer langt mindre kompositaffald sammenlignet med andre industrier, som fx bygge-, elektronik-, transport- og søfartsindustrien. På trods af dette er det et vigtigt fokus for vindenergiindustrien at sikre, at der findes bæredygtige genanvendelsesløsninger for alle materialer, der bruges i en vindmølle. Det er et ansvar, som bliver større, i takt med at vindenergiindustrien vokser.

Løsning
I DecomBlades vil de ti projektpartnere undersøge og udvikle løsninger til at genanvende kompositmaterialet i vindmøllevinger. Projektet fokuserer på tre specifikke processer: mekanisk knusning af vindmøllevinger, så materialet kan genanvendes i forskellige produkter og processer; anvendelse af knust vingemateriale til cementproduktion; samt en metode at separere kompositmaterialer under høje temperaturer, også kendt som pyrolyse.

Effekter
Bæredygtige, omkostningseffektive og bredt tilgængelige genanvendelsesløsninger til kompositmaterialer vil ikke bare understøtte vindenergiindustrien, men også andre kompositfremstillingsindustrier i overgangen mod en cirkulær økonomi. Det er målet for DecomBlades-konsortiet at gøre Danmark til frontløber i etableringen af de værdikæder for genanvendelse af vindmøllevinger som understøtter en cirkulær økonomi samt skabe jobs både i Danmark og globalt inden for bæredygtige teknologier.

Problemejere
Ørsted
LM Wind Power 
Vestas 
Siemens Gamesa

Problemløsere
FLSmidth
MAKEEN Power
HJHansen Recycling
Syddansk Universitet (SDU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Læs mere på projektets egen hjemmeside her:  DecomBlades.dk

 

Projekt tidslinje

FASE 1: Konceptualisering
FASE 2: Udvikling og test
FASE 3: Demonstration og validering
FASE 4: Kommercialisering

Finansieret af

Fakta

Start: Januar 2021
Slut: December 2023
Totalbudget: 40,8 mio. kr.
Støttebeløb: 22,8 mio. kr.

Kontaktperson

Thomas Vohs-Ahlers

Thomas Vohs-Ahlers
Head of Members & Sales
Tlf: +45 5389 2050
E-mail