GreenHyScale

Udfordring:

Grøn brint er en af de vigtigste nøgler til at flytte transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer over på brugen af vedvarende energi.

Den globale produktionskapacitet af elektrolyseanlæg, som man bruger til at producere brint, er lav, men vil udbygges som efterspørgslen efter brint og grønne brændstoffer stiger.

Den store efterspørgsel kræver dog også udvikling af samlede PtX og elektrolyseteknologier til brintproduktion, der er skalerbare og omkostningseffektive, samt en betydelig mængde vedvarende energi til at drive PtX-anlæggene.

Ide til løsning:

Målet med innovationsprojektet GreenHyScale er et 100 MW elektrolyseanlæg opført i GreenLab i Danmark, som kan kopieres i resten af verden. Projektet sigter mod at accelerere alkalisk elektrolyse under tryk for at muliggøre storskalaproduktion af grøn brint – hvilket vil gøre etableringen af en kommercielt levedygtig brintinfrastruktur mulig. Det er en hjørnesten i den globale grønne omstilling.

Hvert medlem af GreenHyScale-konsortiet en vigtig del af puslespillet: Den danske cleantech-virksomhed Green Hydrogen Systems er ansvarlig for at levere det første 6MW testmodul, som har til formål at bekræfte løsningen til det fremtidige 100 MW projekt. Green Hydrogen Systems er markedsleder inden for tryksat alkalisk elektrolyse, den mest omkostningseffektive type elektrolyse og en teknologi, der effektivt arbejder med den variable belastning fra vedvarende elektricitetskilder. Som en af verdens førende inden for fremstilling og implementering af vindmøllegeneratorer vil Siemens Gamesa påtage sig en rådgivende rolle.

Det franske firma Lhyfe vil levere optimerede styresystemer til 6MW-enhederne og er ansvarlig for den langsigtede drift af hele 100MW-anlægget og integration til GreenLabs SymbiosisNet – et intelligent netværk af energi og data, der gør det muligt for virksomheder i GreenLabs grønne industripark at dele deres overskydende energi med hinanden.

Når prototypen er færdig og opfylder visse præstationskriterier, vil Lhyfe og GreenLab også overvåge opgaven med at skalere projektet kommercielt, hvilket vil resultere i færdiggørelsen af 100MW-anlægget baseret på Green Hydrogen Systems’ elektrolyse. Den 6MW højtryks alkaliske elektrolyseteknologi vil derefter blive udviklet til et 7,5 MW anlæg til brug i et offshore-miljø.

Forskere fra DTU og Imperial College og erfaringer fra Eqinor og Everfuel vil bidrage til projektet med flere rådgivende aspekter i hele projektperioden lige fra teknologidesign, vurdering af GreenHyScale-konceptets rolle og værdi samt give anbefalinger for overgangen til fremtidens CO2-fri energi. Energy Cluster Denmark står i spidsen for kommunikationen af projektet, og dele af værdikæde og ’replicability’ delen mens Euroquality og Greenlab varetager projektledelsen.

Effekt:

Udvikle en modulopbygget 100 MW alkalisk eletrolyse unit med en CAPEX på 400Euro/kW, der kan levere 80-100 bar tryksat H2 til en pris på <2,85Euro/kg

Problemejer:

GreenLab

Problemløsere:

Siemens Gamesa Renewable Energy
Energinet
Green Hydrogen Systems
Equinor
Imperial College London
Lhyfe
EuroQuality
Everfuel
Quantafuel
DTU Wind
DTU Elektro

Presseklip om projektet:

www.klimafokus.dk/eu-nikker-til-stort-dansk-ptx-anlaeg
www.energycluster.dk/klar-parat-skala-greenhyscale-projektet-er-officielt-skudt-i-gang-og-vil-vise-vejen-for-storstilet-brintproduktion
www.skivefolkeblad.dk/artikel/1f8193d8-b5e2-446e-b224-24974e288d22/
www.energy-supply.dk/article/view/812617/det_blaeser_ad_pommern_til_millioner_skal_hjaelpe_elektrolysevirksomhed_til_storskala

 

Se mere på projektets egen hjemmeside: www.greenhyscale.eu

 

 

Projekt tidslinje

FASE 1: Konceptualisering
FASE 2: Udvikling og test
FASE 3: Demonstration og validering
FASE 4: Kommercialisering

Finansieret af

Fakta

Start: August 2021
Slut: Juli 2026

Totalbudget: 394,54 mio. kr.
EU-støtte: 223,05 mio. kr.

Kontaktperson

Hans Jørgen Brodersen

Hans Jørgen Brodersen
Senior Project Manager
Tlf: +45 2688 0228
E-mail