Metanisering og energioptimering af syddanske biogas- og energianlæg

Udfordring
Formålet med projektet er at supportere virksomheder og et netværk omkring Tønder Erhvervsråd og syddanske aktører i en designindsats.

Fokus er på øget energioutput og betaling for energi via metanisering, og hvorledes det vil involvere lokale virksomheder.

Målet er at udvikle en bæredygtig metode til metanisering af CO2-indholdet i biogas og termisk forgasningsgas i et robust og bæredygtigt koncept. Det indebærer nyttiggørelse af danske patenter fra Aarhus Universitet og virksomheder til en turnkey-løsning til 1-2 MW biogasanlæg.

Løsning
Løsningen indeholder:

  1. Grøn strømtilførsel via lokale sol/vind producenter
  2. Design og dimensionering af elektrolyseanlæg (hydrogenfremstilling)
  3. Design af plastkolonner til biologisk metanisering
  4. Skitse til integreret biogas og metaniseringskoncept
  5. Fremstilling af teknisk vand på baggrund af spildevandskilder
  6. Metode til termisk forgasning og tørring af biomasseemner
  7. Projektkoordinering, lokale virksomheder, materialer forretningsmodel.

Effekt

  • Der udarbejdes en analyse/notat af mulighederne for at købe grøn el, dels med udgangspunkt i lokale aktører og dels med udgangspunkt i energihandelsselskab, der opererer i både Danmark og Tyskland.
  • På baggrund af krav og ønsker formuleret af LH Bio, Tønder erhvervsråd og Aarhus Universitet udarbejder Xinct Electrolyzers Holland et tilbud med teknisk, økonomiske nøgletal til videre arbejde.
  • Der vil foreligge et konkret industrielt designforslag fra A78 indeholdende tegninger struktur, moduler for metaniseringsanlægget.
  • Der udarbejdes et tilsvarende designforslag for det samlede koncept målrettet 1-2 MW biogasproduktion med udgangspunkt i Holbæk Bioenergis anlæg i Tønder kommune. Opgaven er at sammenstille eksisterende og nye komponenter og udstyr.
  • Der udarbejdes overslag på vandrensningsløsning i produktionsskala inklusiv tekniske og økonomiske data til hhv. landbrug/biogas og spildevandsinteressenter. Der gennemføres kemiske analyser i testanlæg. Samtidig designes og testes en tørringsmetode til at komme op på 50-70 % tørstof i biomasse til produktionsskala.
  • Der fortages et feasibilitystudie for implementering af forgasningsanlæg i produktionsskala. Det indebærer analyse af egnede affalds-produkter og afgassede og tørrede produkter fra biogasanlæg. Samt analyse af muligheden for at anvende løsningerne omkring tørring og metanisering jf ovenstående beskrivelser.
  • Der udarbejder og følges op på ledelses- og aktivitetsplan for deltagere og interessenter i projektet. En kommunikationsplan sikrer involvering og af en række medlemsvirksomheder og lokale interessenter på begge sider af grænsen. Der udarbejder forretningsmodel, der indeholder finansierings-muligheder, afsætning og økonomisk analyse af de enkelte delløsninger og for det samlede koncept.

Tønder Erhvervsråd sikrer koblingen til, at det samme koncept ønskes etableret og demonstreret under tyske forhold forlængelse af udviklingen hos Holbæk Bioenergi ApS.

Biogas-hof-Martensen i Sönnebüll er i færd med at samle en investorgruppe inklusiv solar- og vindaktører for en tilsvarende udvikling og storskala demonstration.

Arbejdet i Tyskland involverer biogasanlægsejere i en inderkreds, der har samme forudsætninger som flere danske projekter. LH Bio servicerer 6-8 danske biogasanlæg i mellemstørrelsen som vil følge udviklingen.

Det skal pointeres at både enkelte løsninger kan kommercialiseres ligesom en samlet løsning.

Partnere

  • LH Bio
  • Nordphos
  • A78 Arkitekter
  • Victor Energy
  • Tønder Erhvervsråd

Projekt tidslinje

Finansieret af

Fakta

Start: September 2024

Slut: December 2025

Totalbudget: 2,5 mio. kroner

Kontaktperson

Lau Holm Albertsen

Lau Holm Albertsen
Project Manager
Tlf: +45 3152 0526
E-mail