Sektorkobling mellem PtX, Forsyning og følgevirksomheder – vidensgrundlag og forundersøgelse

Udfordring
Projektets formål er at sikre en stærk værdi- og forsyningskæde mellem PtX-virksomheder, forsyningsselskabet ARWOS samt andre hermed synergetiske sektorer og virksomheder. Dette for at skabe et bedre grundlag for fremtidige sektorkoblinger og herunder fleksibilitet og mulighed for skalering i forsynings- og udnyttelsesstrukturen.

En bæredygtig og fremtidssikret vand-og varmeforsyning er en kritisk lokaliseringsfaktor for eksisterende og fremtidige PtX-anlæg.

Vand- og varmeforsyning kan ligeledes blive et aktiv for SMV’er i lokalområdet, hvis mulighederne for sektorkobling afsøges fra start.

Det kunne eksempelvis gælde produktionsvirksomheder såsom væksthuse, der skal bruge overskudsvarme, eller køle- og frysehuse, der afgiver overskudsvarme. De har brug for at vide, hvordan de kan afgive eller modtage overskudsvarme, hvilket projektets vidensgrundlag vil klargøre.

Løsning
På den baggrund vil projektet først afdække, hvor et trace skal placeres for at det giver mest mulig værdi i et sektorkoblingsperspektiv.

I projektet indgår afdækning af muligt trace for overskudsvarme, spildevand og teknisk vand samt metanol. Derudover identificeres muligheder og barrierer for sektorkobling, herunder de regulative og organisatoriske rammer, der i dag ikke er identificeret, men som er nødvendige at styrke i et fremtidigt perspektiv.

De regulative og organisatoriske rammer udfordrer i dag anlægsarbejdet, og en afdækning vil kunne styrke forudsætningerne for udnyttelse af de nævnte synergier betragteligt. Dette vidensgrundlag vil kunne deles med øvrige kommuner og private aktører, idet det langt hen af vejen er generelle udfordringer i en dansk kontekst.

Erfaringer fra andre kommuner i Danmark inddrages derfor også i denne del af projektet gennem dialog med kommuner, forsyningsselskaber og interesseorganisationer.

Det lokale perspektiv tager afsæt i, at European Energy A/S er i etableringsfasen af et PTX-anlæg i Padborg. I den forbindelse vil projektet afdække mulighederne for at anvende renset spildevand (“teknisk vand”) fra Stegholt Renseanlæg, Aabenraa, som vandforsyning til PTX-anlæg i Padborg.

Rørføringen påtænkes at samles i ét trace indeholdende rør til transport af:

  • Spildevand
  • Teknisk vand
  • Overskudsvarme
  • Metanol

Effekt
Erfaringerne og det oparbejdede vidensgrundlag opsamles i en Best Practice-rapport som gøres offentlig tilgængelig.

Rapporten vil indeholde følgende:

  1. Vidensgrundlag og analyse i rapportform omhandlende krav til organisatorisk set-up, lovgivningsmæssige rammer, og muligheder for skalering af sektorkobling ved sammenlægning af rørføring i trace.
  2. Afdækning af muligheder og barrierer ved placering af tracéer med tekniske og økonomiske guidelines.
  3. Forundersøgelse af rentvandsfabrik baseret på renset spildevand, og dennes opbygning, kapacitetsudvikling og forsyningskobling.
  4. Forundersøgelse af rørføringskrav til indkobling af e-metanol i forsyningskæden.
  5. Samlede guidelines til kriterier der skal opfyldes for, skalering af sektorkobling kan muliggøres fra etableringsfasen.

Partnere

  • Aabenraa Kommune
  • ARWOS
  • Aabenraa-Rødekro Fjernvarme
  • Aabenraa Havn
  • European Energy

Finansieret af

Fakta

Start: November 2024

Slut: April 2026

Totalbudget: 3 mio. kroner

Kontaktperson

Lau Holm Albertsen

Lau Holm Albertsen
Project Manager
Tlf: +45 3152 0526
E-mail