Silent HP

Udfordring

Ved nuværende støjdæmpningsløsninger til hustandsvarmepumper, værende afskærmning eller huse, vil løsningerne typisk gå udover energieffektiviteten, virkningsgraden (COP/SCOP) og levetiden på varmepumpen, da luftgennemstrømningen forringes, som hæver energiforbruget og typisk vil sænke levetiden på produktet. Harrit Sørensen har udviklet et koncept som potentielt gør op med disse problemstillinger, men det kræver grundig test, videreudvikling og dokumentation i samarbejde med Rockwool, Daikin og Teknologisk Institut, for at afgøre om det overhovedet kan lade sig gøre og om det forventede potentiale er til stede. I samarbejde med projektpartnerne vil der forventeligt stå et proof-of-concept klar efter endt videnbroprojekt. Herefter skal der søges yderligere finansiering for at færdigudvikle produktet, yderligere teste det i laboratorier/klimakamre og i ”live” scenarier samt tilpasse løsningen til andre kapaciteter, standarter og produktlinjer.

Løsning

Harrit Sørensen har udviklet digitale konceptmodeller for støjskærme til hustandsvarmepumper og er i dialog med Rockwool samt en række varmepumpeproducenter. Nu skal der produceres et proof-of-concept baseret på tidlige koncepter, forankret i målte data og dokumentation fra Teknologisk Institut.

Konceptet bliver bygget efter de digitale modeller og skal testes under kontrollerede forhold ved Teknologisk Institut. Det forventes at konceptmodellen skal justeres undervejs, baseret på opsamlede data, støjmålinger og virkningsgrader på den testede varmepumpe.

  • Nuværende (digitale) konceptmodel evalueres og samarbejdspartnerne bygger et fysisk koncept.
  • Støjskærm og varmepumpe opstilles ved Teknologisk Institut
  • Testfase igangsættes og der opsamles data under forskellige driftsscenarier og konditioner
  • Koncept tilpasses og justeres hvis nødvendigt og ny testfase igangsættes
  • Baseret på kompileret data og drifttests bygges proof-of-concept
  • Viden og indsigt i udviklingen formidles igennem samarbejdspartnere, klynger og videninstitutioner

Målet med projektet er at få udviklet et proof-of-concept som kan tilpasses en række varmepumpeproducenter for at støjreducere deres produkter og øge udbredelsen af varmepumpeteknologi uden at gå på kompromis med energieffektiviteten og virkningsgraden på produktet.

Effekt

Det vil kræve en del yderligere udvikling, efter endt videnbroprojekt, at nå til et markedsmodent produkt. Det vil også kræve yderligere test og udvikling at få tilpasset produktet til andre varmepumpeproducenter. Hertil er det forventeligt at kunne søge yderligere midler for at udbrede muligheden for udfasning af fossile brændsler (olie/gas/biomasse) i husstande placeret udenfor kollektiv energiforsyning, igennem elektrificering. Kan dette gøres uden af der skabes støjgener fra feks varmepumper vil den transition være nemmere at virkeliggøre.

Partnere

Teknologisk Institut

Daikin

Harrit Sørensen

Egeskov Stålteknik

Corolab

 

Fakta

Start: 1. november 2024

Slut: 31. december 2024

Totalbudget: 300.000 kr.

Projektet er medfinansieret af Uddannelses- og forskningsministeriet

Kontaktperson

Hans Jørgen Brodersen

Hans Jørgen Brodersen
Senior Project Manager
Tlf: +45 2688 0228
E-mail