Udvikling og test af nye materialer til Power-to-X

Udfordring

Der er generel enighed i hele energisektoren og økosystemet om, at brint er og vil blive afgørende for den grønne omstilling. Dog indebærer håndteringen af brint store udfordringer som brintskørhed af materialer i berøring med brinten, lækager og eksplosionsfare for nutidens infrastruktur. Brint er udset som en meget væsentlig energibærer til brug i både energi og transportsektoren; både direkte som brint og som det væsentligste grundlag og kemisk grundstof for udvikling og produktion af andre syntetiske brændstoffer. I den del af den tunge transportsektor, der ikke nemt kan elektrificeres, vil brint benyttes som brændstof til brændselsceller eller forbrændingsmotorer. En af de største udfordringer er, at brinten her skal opbevares under højt tryk i tanke, og dermed bliver tankene, som er baseret på karbon fiber kompositioner, meget tunge for at opnå den rette styrke. Lette mobile brinttanke (“mobile pipelines”) er essentielle for at kunne distribuere brinten i samfundet, både på grund af forsinkelsen af brint infrastrukturen, men også fordi det ikke vil være alle områder, som vil blive forbundet til et brint rørinfrastruktur.

Løsning

Virksomheden CUPAH udvikler et carbon nanotube baseret på letvægts kompositmateriale specielt designet til at håndtere hydrogen under højt tryk og reducere hydrogen permeation. Nanocore bidrager med den bagvedliggende materialeudvikling og produktion. Det nye kompositmateriale skal sikre en lavere vægt, forlænge levetiden og øge genanvendelsesgraden væsentligt. Relevante egenskaber af de nye materialer testes i FORCE Technologys unikke faciliteter efter de dokumentationskrav der gælder, eller er under udvikling for Brint.

Effekt

Projektet sigter mod at forbedre sikker og effektiv brintlagring ved at udvikle og dokumentere nye materialer til Power-to-X industrien. Dette bidrager til den grønne omstilling og inspirerer andre SMV’er til innovation inden for brintteknologi.

Partnere

FORCE Technology
CUPAH ApS
Nanocore ApS

Fakta

Start: 1. november 2024

Slut: 31. december 2024

Totalbudget: 240.000 kr.

Projektet er medfinansieret af Uddannelses- og forskningsministeriet

Kontaktperson

Hans Jørgen Brodersen

Hans Jørgen Brodersen
Senior Project Manager
Tlf: +45 2688 0228
E-mail