At reducere drivhusgasemissioner er en global nødvendighed for at mindske de skadelige virkninger af klimaforandringer. Selvom mange virksomheder anerkender behovet for bæredygtighed, mangler de ofte den nødvendige indsigt og værktøjer til at træffe velinformerede beslutninger vedrørende emissionsreduktion. Eksisterende CO2-beregning og emissionsstyringsplatforme giver ofte ikke omfattende forståelse af konsekvenserne af forskellige valg og virksomheders potentiale for emissionsreduktion.
Den foreslåede løsning skulle overvinde disse udfordringer ved at udnytte industrielle LCA-databaser og kombinere dem med virksomheders egne data, til at give præcise, tilpassede og handlingsrettede indsigter. Ved at anvende avanceret dataanalyse og modelleringsteknikker ville denne løsning analysere miljøpåvirkningen af forskellige valg truffet (inkl. energieffektivitet) og kvantificere de resulterende drivhusgasemissioner. Denne indsigt gjorde det muligt for virksomheder at træffe informerede beslutninger og forstå de potentielle fordele ved alternative valg, med henblik på emissionsreduktion.
Projektet resulterede i udviklingen af den digitale tjeneste NIVI IQ, som nu hjælper virksomheder med at klimarapportere på en lettere og mere struktureret måde. Løsningen blev valideret gennem pilotprojekter med flere partnervirksomheder og leverer nu automatiserede, valide data og rapporter, der opfylder kravene til klimarapportering. Virksomhederne kan gennem platformen hurtigt og præcist få overblik over deres CO2-udledning og samtidig modtage handlingsrettede anbefalinger, der gør det lettere at reducere emissioner. Denne tjeneste blev hurtigt adopteret af virksomheder, der havde behov for en effektiv løsning til at understøtte deres grønne omstilling. Find værktøjet her.
Eller læs mere: Ny digital tjeneste gør det lettere for virksomheder at klimarapportere
“Vi ved, at særligt de små og mellemstore virksomheder kan opleve de stigende krav til klimarapportering som en barriere, der kan være svær at komme over. Med NIVI har vi skabt et værktøj, der gør det nemt og intuitivt for virksomheder at navigere i de komplekse rapporteringskrav, så de kan fokusere på at handle og forbedre deres klimaaftryk i stedet for at kæmpe med tekniske detaljer,” siger Rune Loftager, partner hos NIVI digital.
NIVI IQ – Platform til reduktion af drivhusgasemissioner
1.156.300
Sep 2023 - Sep 2024