Solcelledrevet redningsstige giver op til 20% energibesparelse

ISR

Projektpartnere

Udfordring

Det er en stor udfordring at få en solcelledrevet redningsstige til at fungere pålideligt 365 dag om året i de meget forskellige sollysforhold, som stigen vil blive udsat for. Om vinteren er der ca. 10 gange mindre solindstråling på en vandret flade end om sommeren, ligesom natten er 4 gange længere. Derudover står solen maksimalt ca. 10 grader over horisonten, hvilket gør, at skygger fra fx bygninger dækker store arealer, og selv lave bygninger kan gøre, at havneområder slet ikke ser direkte sollys i vintermånederne.

Løsning

I innovationsprojektet ISR har flere partnere i fællesskab udviklet og testet en ny prototype til en redningsstige, der kan fungere effektivt under lavere lysforhold. Derudover har projektet videreudviklet stigen og tilføjet et system, der overvåger stigens tilstand, og et tilhørende trådløst kommunikationsmodul til overvågning og kommunikation med stigen, der også virker over lange afstande. Projektet har også realiseret en installationsguide som app til telefonen, der kan sikre korrekt installation af redningsstigerne baseret på simulering af solindstrålingen i det givne område, stigen ønskes installeret, og via kendskab til stigens energiforbrug kan placeringen kvalificeres.

Resultat

Der er i projektet opnået en besparelse på 10-20 % i forhold til behovet for elnetkobling samt lavere omkostninger til vedligehold og besigtigelse.

 

Fakta

Projekt:

ISR

Samlet budget:

DKK 2.305.000

Projektperiode:

Nov 2019 - Dec 2020

Finansieret af:

Kontaktperson

Christian Boysen

COO

Tel: +45 6171 8663

E-mail