Energy Cluster Denmark skaber den innovationsplatform og aktivitet, som forbinder aktører på tværs af energiområdet. Dét sker i innovationsprojekter, som bliver til virkelighed – lige fra varmegenindvinding i supermarkeder til store fytårnsprojekter på tværs af energikæden. Èn ting har de tilfælles – både små og store virksomheder indgår i innovationssamarbejdet.
Som stor eller global virksomhed får du gennem energiklyngen unik adgang til vores store netværk af nicheprægede virksomheder samt andre aktører, som arbejder inden for energisektoren – og specielt de små og mindre virksomheder, som ofte har den særlige løsning eller innovative idé, som kan være banebrydende for jeres arbejde og virksomhed.
Vi kan hjælpe med alt fra adgang til innovative partnerskaber, fundraising, projektledelse, internationalisering til netværk og matchmaking med relevante virksomheder, herunder både små og store, samt videninstitutioner og offentlige aktører. Grundstenen i vores arbejde er at matche de rigtige aktører, så der kan skabes innovation til gavn for den grønne omstilling.
Sæt din virksomhed i spil sammen med energiklyngens store netværk af nicheprægede små og store virksomheder, landets førende forskere og offentlige aktører. Sammen udvikler I nye løsninger til energisektoren gennem vores innovationsprojekter.
Få adgang til nogle af landets bedste fundraisere og hjælp til ansøgninger, som er målrettet danske og europæiske innovationspuljer. Aktuelt er vores portefølje på 3 mia kr., og vi arbejder konstant på at udvide den. Og vi vil gerne have dig med!
Vi understøtter danske virksomheders vej til internationale partnerskaber. Energy Cluster har innovationsaktiviteter i mere end 16 lande – og vi kan også hjælpe din virksomhed på vej til et nyt eksportmarked, nye relevante partnerskaber og innovationsmidler fra EU’s støtteprogrammer.
”Industriens engagement i projekterne er helt afgørende. Vi arbejder med efterspurgt innovation, og det er et vigtigt udtryk for efterspørgslen, at industrien selv har noget på spil og hånden på kogepladen. Strategisk innovationssamarbejde løser morgendagens udfordringer og vi kan ikke gøre det hver for sig. Den grønne omstilling kræver samarbejde – mellem både store og små aktører på tværs af industrien og energisektoren.”