Resultater

Her kan du se en række af de resultater, som virksomheder og videninstitutioner har udviklet i regi af innovationsprojekter hos Energy Cluster Denmark.

Lagring af vedvarende energi over længere tid er en forudsætning i fremtidens energisystem. Lagring af energi i en termisk lagerenhed kan fx ske ved at omdanne el til varmt vand eller varm luft, der i rør føres ind i lagerenheden, og det modsatte, når lagerenheden afkøles, sendes det varme vand eller den varme luft i rør ud af lagerenheden, hvorefter den igen omdannes til el. Når varmen føres i rør, sker der et tryktab, som nedsætter effektiviteten af lageret. Selve lagerenheden kan udgøres af forskellige materialer, som har forskellige evne til at optage varme. Tryktab i rørføringen og lagerenhedens afhængig af det materiale energien lagres i, er indbyrdes afhængig, hvorfor der er derfor brug for eksperimenter, der giver viden om, hvordan lagringsenheden kan optimeres.

I innovationsprojektet Energilagring i Grus og Stål blev et nyt koncept for energilagring testet i miniskala 1:10 på DTU Risø. Konkret er det en bunke sten i en stålcylinder, hvor overskydende energi fra vindmøller og solanlæg lagres som varme. Herfra kan varmen frigives som el, når der er behov for den.

Det blev også undersøgt, hvilke af de to materialer (grus eller stål) der var bedst egnet som lagerenhed. Projektet viste, at stål, selvom det kunne holde bedre på varme, også havde et højere tryktab. Knuste sten betød bedre temperaturkontrol og mindre tryktab, hvorfor resultaterne pegede på anvendelse af knuste sten. Yderligere eksperimenter viste, at stenenes størrelse – hvor fint granitten blev knust – også påvirkede lagerets effektivitet.

Der blev også udført eksperimenter, der kunne bidrage til afvejningen mellem tryktab og lagerets evne til at optage varme.

Sammen med resultaterne fra videnbroprojektet Thermal Energy Storage indgik resultaterne fra innovationsprojektet Energilagring i Grus i dimensioneringen af en prototype til en termisk lagerenhed i fuld skala, jf. det igangværende Gridscale-projekt, der har fokus på fuldskala teste og demonstrerer den nye lagringsteknologi.

”Jeg er gennem årene nået frem til fem kriterier for, at vi kan få 100 procent grøn strøm i Danmark: Der skal være tilstrækkeligt af energien, teknologien må ikke ødelægge klimaet, der må ikke være væsentlig folkelig modstand, det skal kunne fås til en konkurrencedygtig pris, og man skal kunne få energien, når der er behov for den. Vi manglede det sidste, men med termisk energilagring er vi ved at være på plads,” siger Henrik Stiesdal, CEO i Stiesdal Storage Technologies.

Læs mere om projektet i pressen

Partnere

  • DTU Vind
  • Stiesdal Storage Technologies A/S
  • Frecon A/S
  • Blue Power Partners A/S
  • Welcon A/S
  • Energy Cluster Denmark

Vindindustrien anvendte tidligere forskellige typer af udstyr til transport og opbevaring af tårnsektioner til havvindmøller. Det skete på trods af, at vindmølletårnene er meget ens på tværs af producenter i branchen. Forskellen på det udstyr, der anvendtes til transport på lastbiler og skibe, gjorde det vanskeligt for de underleverandører, der varetog fragten af tårnsektionerne at effektivisere opgaven og dermed nedbringe omkostningerne på transporten.

Innovationsprojektet Common Equipment Towers har imødekommet denne udfordring ved at designe og teste et fælles transport- og opbevaringsudstyr til havvindmølletårne. Det færdige udstyr er fleksibelt og kan monteres på forskellige lastbilsmærker og udlejes gennem et udlejningssystem. Den nye løsning mindsker vindindustriens omkostninger med transport af vindmølletårnsektioner, da leverandørkæden fremover kan anvende det samme udstyr til transport af vindmølletårnsektioner fra forskellige leverandører ligesom det fx kendes fra standard containere eller europallen i andre sektorer.

Innovationsprojektet har resulteret i et nyt design, der kan bruges til alle tårnsektioner Ø4-7 op til 200 tons. Designet er frit tilgængeligt og kan bruges af alle uden begrænsninger (Download).

“Der ligger f.eks. et forretningsområde lige nu i at drifte og håndtere tårnudstyr for en samlet industri. Vi peaker ofte på forskellige tidspunkter, og kan vi deles om grejet i stedet for, at vi hver især har en masse jern liggende, så vil det spare os alle for meget. Det er der muligheder i – men det er faktisk også en nødvendighed, hvis vi skal realisere potentialet“, pointerer Jesper Møller fra Siemens Gamesa Renewable Energy.

Læs mere om projektet her

Problemejere

  • MHI Vestas Offshore Wind
  • Siemens Gamesa Renewable Energy

Problemløsere

  • Advantis
  • R&D Engineering A/S
  • SH Group
  • FORCE Technology

Lagring af vedvarende energi over længere tid er en forudsætning i fremtidens energisystem. Lagring af energi i en termisk lagerenhed kan fx ske ved at omdanne el til varmt vand eller varm luft, der i rør føres ind i lagerenheden, og det modsatte, når lagerenheden afkøles, sendes det varme vand eller den varme luft i rør ud af lagerenheden, hvorefter den igen omdannes til el. Når varmen føres i rør, sker der et tryktab, som nedsætter effektiviteten af lageret. Selve lagerenheden kan udgøres af forskellige materialer, som har forskellige evne til at optage varme. Tryktab i rørføringen og lagerenhedens afhængig af det materiale energien lagres i, er indbyrdes afhængig, hvorfor der er derfor brug for eksperimenter, der giver viden om, hvordan lagringsenheden kan optimeres.

I innovationsprojektet Energilagring i Grus og Stål blev et nyt koncept for energilagring testet i miniskala 1:10 på DTU Risø. Konkret er det en bunke sten i en stålcylinder, hvor overskydende energi fra vindmøller og solanlæg lagres som varme. Herfra kan varmen frigives som el, når der er behov for den.

Det blev også undersøgt, hvilke af de to materialer (grus eller stål) der var bedst egnet som lagerenhed. Projektet viste, at stål, selvom det kunne holde bedre på varme, også havde et højere tryktab. Knuste sten betød bedre temperaturkontrol og mindre tryktab, hvorfor resultaterne pegede på anvendelse af knuste sten. Yderligere eksperimenter viste, at stenenes størrelse – hvor fint granitten blev knust – også påvirkede lagerets effektivitet.

Der blev også udført eksperimenter, der kunne bidrage til afvejningen mellem tryktab og lagerets evne til at optage varme.

Sammen med resultaterne fra videnbroprojektet Thermal Energy Storage indgik resultaterne fra innovationsprojektet Energilagring i Grus i dimensioneringen af en prototype til en termisk lagerenhed i fuld skala, jf. det igangværende Gridscale-projekt, der har fokus på fuldskala teste og demonstrerer den nye lagringsteknologi.

”Jeg er gennem årene nået frem til fem kriterier for, at vi kan få 100 procent grøn strøm i Danmark: Der skal være tilstrækkeligt af energien, teknologien må ikke ødelægge klimaet, der må ikke være væsentlig folkelig modstand, det skal kunne fås til en konkurrencedygtig pris, og man skal kunne få energien, når der er behov for den. Vi manglede det sidste, men med termisk energilagring er vi ved at være på plads,” siger Henrik Stiesdal, CEO i Stiesdal Storage Technologies.

Læs mere om projektet i pressen

Partnere

  • DTU Vind
  • Stiesdal Storage Technologies A/S
  • Frecon A/S
  • Blue Power Partners A/S
  • Welcon A/S
  • Energy Cluster Denmark

Virksomheder og underleverandører i vindindustrien benytter fikseringsudstyr – såkaldte fiksturer – til produktion af forskellige hydraulikrelaterede komponenter. Udstyret er traditionelt set blevet fremstillet manuelt, men 3D-print kan være en billigere og lettere måde at producere fiksturene på bl.a. når der skal produceres en specialdesignet prototype. Uden 3D-print skal en underleverandør fræse nye fiksturer ud af en blok, hvilket er dyrt, da de skal tage en fræsemaskine ud af produktionen for at gøre det. Med 3D-print kan en ny fikstur blive produceret om natten og være klar til brug næste morgen.

I Danmark har forskning og udvikling inden for 3D-print til vindvirksomheder i høj grad været rettet mod produktion af store komponenter hos for eksempel vingeproducenterne. Det har et innovationsprojekt ændret på ved at give de medvirkende SMV’er et fodfæste indenfor kommerciel brug af 3D-print.

I innovationsprojektet 3D Printed Fixtures har flere partnere hjulpet en række virksomheder med at indarbejde 3D-print som en ny teknologi i virksomhedernes forretningsmodeller og produktporteføljer. Det skete blandt andet med introduktion til nye metoder og en guideline til 3D-print af fiksturer, der ved brug af 3D-print nu kan produceres 80 procent billigere og langt hurtigere end ved manuel produktion af fiksturer.

Læs mere om projektet i pressen

Læs mere om projektet her

Problemejere

  • OEM’er i vindindustrien

Problemløsere

  • Millpart
  • QRS
  • Maskinfabrikken Polund
  • RIVAL
  • Sjølund
  • EV Metalværk A/S
  • Cadsys
  • Nexttech
  • DAMRC – Videninstitution

Omkostningsreduktioner driver udviklingen i vindmølleindustrien. 3D-print kan realisere store besparelsespotentialer både i kraft af tid og materiale i de danske underleverandørvirksomheder, men det har været en udfordring for virksomhederne at implementere 3D-print-teknologierne i deres produktion.

Innovationsprojektet 3D Printing for Wind hjalp små og mellemstore virksomheder med at indarbejde 3D-print som en ny teknologi i virksomhedernes forretningsmodeller og produktporteføljer rettet mod vindindustrien. Det skete blandt andet gennem udviklingen af en guideline for 3D-print, en matrix over materialetyper, print-metoder og tests og generiske business cases for implementering af 3D-print i produktionen.

– Det har været utrolig enkelt at arbejde med 3D-printerne, og programmerne og materialerne er nemme at gå til, siger Anne Mette Lorentzen, marketingchef hos Hytor, der blandt andet har fokuseret på print af specialdesignet værktøj til vindmølleteknikere:

– Vi ser gode muligheder for anvendelse af 3D-print i det videre samarbejde med vores kunder. Den nye teknologi giver os blandt andet mulighed for at lave produktjusteringer i samarbejde med producenten langt hurtigere end tidligere, siger Anne Mette Lorenzen.

Problemejere

  • OEM’er i vindindustrien

Problemløsere

  • Dansk gummi Industri
  • EP Tools
  • Linatech
  • Vink Plast
  • AAU Aalborg Universitet
  • Center For Industri

Beton er et nyt materiale indenfor bølgekraft med stort potentiale. Beton er et billigere og mere fleksibelt materiale end fx stål, som hidtil har været anvendt i projekter med bølgeenergi. Beton anvendes allerede i forbindelse med vedvarende energi, fx som fundament til havvindmøller, men erfaringer og viden om anvendelse af beton i flydende konstruktioner til bølgekraft har været begrænsede. Det gælder fx manglede viden om gennemførlighed og omkostninger – en viden som er nødvendig før man i energisektoren kan gå videre med udviklingen af bølgeenergianlæg i beton.

Innovationsprojektet Beton til Bølgeenergi har med støtte fra EUDP undersøgt muligheder for anvendelse af beton og udviklet en ny guide, som kan bruges ved opbygning af fremtidige bølgekraftanlæg. Guiden er udarbejdet ud fra analyser af to konkrete bølgekraftanlæg med forskellige produktionsdesign, men som begge anvender stål. De udførte beregninger illustrerer, at det er muligt at fremstille de to anlægstyper i beton i stedet for stål og derved nedsætte både anlægs- og driftsomkostninger og gøre anlæggene konkurrencedygtige i forhold til energi fra havvindmøller.

I projektet redegøres for, hvilke muligheder der er for at udvikle bølgekraftteknologien til at kunne konkurrere med andre vedvarende energiformer blandt andet ved anvendelsen af armeret beton fremfor stål-konstruktioner.

Innovationsprojektet kan danne grundlag for fremtidige bølgekraftanlæg, hvor projektpartnere ønsker at bruge flydende beton for at nedsætte omkostninger og forlænge levetiden for bølgekraftanlæg.

Læs mere om projektet i pressen

Problemejere

Følger

Problemløsere

  • Development v/Kim D. Nielsen
  • WD Test
  • Hicon
  • Aalborg Universitet