Nyt advisory board for mindre virksomheder

31. januar 2023

Arbejder du i en lille eller mellemstor virksomhed – og vil du have indflydelse på, hvad Energy Cluster Denmark tilbyder dig og dine virksomhedskolleger i energiklyngen?

For yderligere at styrke engagementet fra små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i den danske energiklynge, etablerer Energy Cluster Denmark nu et nyt advisory board for mindre virksomheder  i 2023 – og du kan være med og give os input.

Det nye advisory board for SMV’er er din mulighed for at påvirke energiklyngens tilbud om innovation, events, kommunikation og meget mere. Det nye advisory board kommer til at holde to møder om året, hvor du kan byde ind med forslag til, hvordan Energy Cluster Denmark kan gøre det endnu bedre for SMV’er at være en del af Danmarks energiklynge.

Du skal være medlem af Energy Cluster Denmark for at deltage.

Hvis du er interesseret i at være en del af det nye advisory board for SMV’er, så send en e-mail senest 1. marts 2023. Skriv kort om din motivation for at deltage. Send din e-mail til Mona Madsen, PA, mom@energycluster.dk