Aktuelle, moderne designprocesser af vindmøllevinger kræver 5-8 forsøgsvise gentagelser for et korrekt kernematerialedesign. Processen tager ikke hensyn til et optimeret strømningsmønster gennem kernematerialet samt effekten på materialeegenskaberne. Det betyder relativ lang udviklingstid, øget vægt af vingestrukturer, risiko for reducerede materialeegenskaber og større ressourceforbrug til prototyper.
Optimeringsdilemmaet for OptiCore-platformen er at designe et robust kernemateriale til vindmøllevinger, der sikrer det rette resin-flow til fuld vædning af sandwichkomponenterne samt gode materialeegenskaber med et minimum af riller/kanaler i skumstrukturen, da disse vil tilføje vægt til vingen.
OptiCore-platformen har et overordnet Technology Readiness Level (TRL) på 3 ved start og vil blive udviklet til TRL 7 i slutningen af det 3-årige projekt. De vigtigste projektaktiviteter er:
Det forventede resultat af et vellykket OptiCore Platform-projekt er en forbedret konkurrenceevne på grund af en væsentlig bedre forståelse af kompleksiteten af, hvordan kernematerialers mekaniske egenskaber og flydeegenskaber påvirkes af riller/kanaler i kernematerialet. Der opnås en kortere gennemløbstid og mindre materialeforbrug i designfasen.
Den reducerede vingevægt muliggør 2% længere vinger svarende til 4% øget rotorareal og øget energiproduktion. OptiCore-platformen kan desuden integreres direkte med resten af den digitale design- og forsyningskæde for fremstilling af vindmøllevinger. Den forventede effekt er derfor bedre konkurrenceevne ved at reducere omkostningerne til vindmøllevinger og dermed reducerer LCOE for vindenergi.
Siemens Gamesa Renewable Energy
FASE 1: Konceptualisering
FASE 2: Udvikling og test
FASE 3: Demonstration og validering
FASE 4: Kommercialisering
Start: September 2022
Slut: August 2025
Samlet budget: 17,8 mio. kr.
Anne Bjerre Hammer
Project Manager
Tlf: +45 3152 4810
E-mail