Op til 100% støtte til energi- og ressourcerådgivning
I de fleste virksomheder er der potentiale for enten at optimere på energi- eller ressourceeffektivitet. Og i nogle tilfælde både og! Med CLEAN Green Plan får du nu muligheden for i samarbejde med en specialiseret rådgiver at gennemgå virksomhedens potentialer for optimering og få regningen for rådgivningen refunderet med op til 100 procent. Du vil få konkrete anvisninger og beregninger på tiltag, der kan effektivisere virksomhedens energi- og ressourcestrømme.
Tiltagende samles i en oversigt, så du har et færdigt beslutningsgrundlag for fremtidige grønne investeringer. Du vælger selv hvilken rådgiver, du vil løse opgaven sammen med.
CLEAN tilbyder også samarbejdsmuligheder med miljømyndigheder, som udfører miljøtilsyn i din virksomhed. Her vil det normale tjek kunne gå op i en højere enhed, dels hvis du får en håndhævelse om udbedring af forhold, eller hvis du ønsker at kombinere miljøregler med grønne vækstmuligheder.
Hvad får din virksomhed ud af at deltage?
Din virksomhed kan være alt fra en produktionsvirksomhed, butik, industrikøkken, vognmand, byggevirksomhed, trælast, campingplads, varmeværk m.m. – blot du hører under små- og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Planen vil tage udgangspunkt i din virksomheds mulighed for vækst, men CO2 reduktionen kan ligeså vel ligge hos kunden eller hos leverandøren. Derfor vil der også være tilbud om fælles grønne planer, da virksomheder ofte vil være afhængig af pris og produkt fra enten kunder eller leverandører. CLEAN hjælper derfor virksomhederne med at finde hinanden og lave fælles planer. En plan kan også være et samarbejde med en kommune eller en forsyningsvirksomhed.
Hvad kræver det at deltage?
Din virksomhed skal være i kategorien små- og mellemstore virksomheder med højst 250 medarbejdere og en omsætning på maks. 50 mio. euro, eller en balance på maks. 43 mio euro. Du skal have mod på at udvikle jeres forretning til at blive mere grøn i bred forstand.